Elsebeth B. Andersen

Jeg er født i 1959 og bosiddende i Mørkøv. Jeg er gift med Christian Andersen og har to børn Katrine og Jakob.

I 1978 blev jeg ansat i Tornved kommune. Først som elev og siden som overassistent i pensionskontoret under socialforvaltningen.

I 2005 overtog jeg Mørkøv Jyderup begravelsesforretning fra min far og samtidig blev jeg medlem af brancheforeningen Danske bedemænd hvor jeg bestod Deres uddannelse og er blevet eksamineret bedemand.

I 2012 har jeg gennemført Danske bedemænds diplom uddannelse.

Jeg deltager løbende i relevante kurser for at bringe min professionelle viden op på et højere niveau.

Som person er jeg ærlig, tillids- og omsorgsfuld og altid åben overfor andres værdier i livet. 

På hjemmesiden vil du finde oplysninger om mig, hvilken etik og seriøsitet jeg lægger i mit arbejde som bedemand. Der er oplysninger om, hvilke opgaver jeg kan hjælpe med, hvem af mine medarbejdere og samarbejdspartnere du kan træffe, der er billeder og et udvalg i både kister og urner.

Det er afgørende for mig som bedemand, at livets sidste rejse er både smuk, hjertelig og mindeværdig. At alt omkring højtideligheden fungere, og at man som pårørende kan bruge al sin energi på at sige et ordentligt og kærligt farvel.

Kontakt mig hvis der er spørgsmål som trænger sig på, dette er ganske uforpligtende.

 

Pia Wieth

Jeg er født i 1981.

Jeg er opvokset og bor i Bjergsted, jeg har 3 børn, Jessica, Silke og Camille.

Jeg er uddannet social og sundhedsassistent i 2004 og har været ansat i Kalundborg kommune aktivitets- og dagcenter, hvor jeg har haft en bred berøringsflade, samt et tæt samarbejde med mennesker i ofte sværer situationer. I marts måned 2017 blev jeg examineret bedemand og jeg ser frem til at bruge min uddannelse, sådan at familien til afdøde får den bedst mulige afsked med Deres kære.

Siden 2015 har jeg været ansat i Mørkøv Jyderup Begravelsesforretning, hvor jeg oplever at forene min erfaring både fagligt og personligt. Jeg ser det som den fornemmeste opgave at vejlede og hjælpe de på rørende, så de får den bedst mulige afsked med deres kære.

Vi kan aldrig gøre en bisættelse eller begravelse til en god oplevelse, men vi kan gøre det til en smuk og uforglemmelig dag.

 

Peter Kofoed

Jeg er født i 1958 på Præstegården i Knudsker på Bornholm. Ikke som præstesøn men som landmand, mine forældre var landmænd, derfor var det naturligt at jeg blev landmand. 

Jeg har været landmand i næsten 30 år ved Kalundborg. gården er nu solgt, men jeg fortsætter som selvstændig bl.a. med pasning og vedligehold af grønne områder. I min fritid kan jeg træffes på Bro Mølle kro som tjener.

I Mørkøv/Jyderup Begravelsesforretning hjælper jeg efter behov. Jeg prøver efter bedste evne at udvise den største respekt for det liv der har været, og yde den bedste omsorg for de efterladte.

 

 

Kontakt os


MørkøvJyderup- Begravelsesforretning
Holbækvej 14
4450 Jyderup

(+45) 59 27 50 07
info@mjbegravelse.dk